Korsørs detailhandel var hæmmet af, at byen ikke havde noget opland. Det blev særlig markant efter 1863, hvor amtstuen blev flyttet til Slagelse, og bønderne derfor ikke længere kom til Korsør for at betale skat. Den manglende handel med landboerne vedblev at være et problem. I 1942 blev handelsforholdene i Korsørs nærmeste opland undersøgt. Det omfattede stort set landsognene i den nuværende Korsør kommune samt den nordlige del af Boeslunde sogn. I oplandet blev almindelige dagligvarer købt lokalt, og det gjaldt også udvalgsvarer som radioer og cykler. Biler blev købt i Slagelse, og over halvdelen af de spurgte købte også tøj og sko i Slagelse. Derimod dominerede Korsør, når det angik bygningsartikler, korn- og foderstoffer, især i områderne nærmest ved byen.
Antallet af detailhandlere var dog betydeligt. 1887/88 var der f.eks. 20 købmænd og høkere, og antallet var 1910 34. Enkelte havde store forretninger som Købmandsgården i Algade, der havde en betydelig handel med kolonialvarer, kul, korn, foderstoffer og tømmer, og som også havde landboere som kunder. 1935 havde Korsør 156 forretninger, der handlede med nærings- og nydelsesmidler, 1943 var tallet 147, og det var i 1955 faldet til godt 82. Foruden handelen fra de mange butikker blev der solgt mælk, brød, fisk og grønt af omkringkørende handelsmænd.
Detailhandelen kom under konkurrence fra brugsforeningerne. I Korsør fungerede en brugsforening i tilknytning til Kählers Teglværk frem til 1880’erne. Vemmelev-Hemmeshøj og Tårnborg fik brugsforeninger i begyndelsen af 1870’erne. Egentlig lå de to kommuner i Korsørs læbælte; men brugsforeninger kunne godt virke inden for læbælterne. Brugsforeningerne brød først for alvor igennem i byerne efter 1900, støttet af arbejderbevægelsen. I Korsør blev der oprettet tre brugsforeninger, i 1893 en forening for statsansatte, i 1904 og 1906 foreninger henholdsvis på Halsskov og i den sydlige bydel.
Korsør havde en omfattende engroshandel, som kunne udnytte byens havn. Af 12 købmænd i 1852 var de seks tillige grossister. Blandt firmaerne kan nævnes det store københavnske handelshus J.P. Suhr & Søn, der havde kuloplag i Korsør i 1850’erne, hvorfra postdampskibene blev forsynet. Firmaet drev 1866-93 et koks-, kalk- og saltværk på Halsskov samt en kulforretning. Ved århundredskiftet blev Korsør havn domineret af firmaet Th. Rasmusens Sønner, der handlede med kul, korn og foderstoffer. I årene omkring 1. verdenskrig etablerede en række konkurrerende firmaer sig ved havnen. Det var Slagelse Kulkompagni (Silvan), Dansk Andels Kulforretning, Øernes Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer, Korn- og Foderstofkompagniet og Øernes Kul- og Koksimport. Der var også en betydelig kulindførsel til Statsbanerne. De fleste af disse firmaer eksisterede endnu i 1950’erne, og Th. Rasmusens Sønner var stadig langt den største importør ved havnen. Det Danske Petroleums Aktieselskab (fra 1952 Dansk Esso) havde en tank ved havnen fra 1893, og Dansk-Engelsk Benzin- og Petroleumskompagni (fra 1940 Dansk Shell) havde et tankanlæg i perioden 1931-50.
