Købstædernes borgere havde forret til handel og håndværk. Al handel, også bondehandel, skulle ske i købstaden. Efter reces 1575 udvidedes påbudet om, at Tårnborgs, Vemmelevs og Hemmeshøjs beboere kun måtte handle på torvet i Korsør, til bønderne i hele Slagelse herred. De skulle holde deres akseltorv i Korsør hver lørdag. Korsørs borgere var forpligtet til at have varer som klæde, humle, stål, salt mv., som bønderne havde brug for. Baggrunden for bestemmelsen var, at der var klaget over, at rejsende, der ventede på overfart i Korsør, ikke kunne få de varer, de ønskede.
Korsørborgernes forpligtelse til at have et passende vareudbud til rimelige priser indskærpedes flere gange også i 1600-tallet. Da flere af de omkringliggende købstæder også holdt akseltorv om lørdagen, skete kun ringe tilførsel af varer til Korsør, og byens akseltorv blev 1606 flyttet til onsdag. Der var gentagne klager fra byen over manglende tilførsler og ulovlig optræden fra andre. Ud over den ugentlige torvedag fik Korsør i 1540 tilladelse til hvert år at holde et marked fra Skt. Jacobs dag (25.7.) og tre dage derefter. 1575 blev der givet tilladelse til yderligere to markeder, på helligkorsdag (3.5.) og Skt. Mikkelsdag (29.9.). I slutningen af 1600-tallet blev der holdt ét stort todages marked hvert år fra 4.10.
Handel uden for byen kaldtes forprang eller landprang. 1556 fik Korsør lov til at opbringe varer, som kongens embedsmænd og bønder havde handlet uden for byen. Bønderne måtte dog købe tømmer til husbygning af fremmede. Måske var det med hjemmel i tilladelsen fra 1556, at Korsørs borgmester og rådmænd i 1557 med vold tiltvang sig adgang til gårde under Antvorskov len og konfiskerede kvæg mv. 1582 indskærpedes det, at fremmede købmænd ikke måtte bruge landprang. Da Korsør havde fået sit nye torv i 1699 blev det pålagt indbyggerne ikke at købe af bønderne på gaderne eller uden for porten.
Slagelses købmænd var en torn i øjet på Korsørborgerne. 1649 klagede de over, at folkene fra Slagelse købte og solgte i Korsør uden at betale skat eller bropenge. Kongen forbød dem at købe, sælge eller oplægge varer i Korsør. De måtte derimod gerne udskibe varer, der var handlet på akseltorvet i Slagelse, og losse varer i Korsør, der kom med skib andetsteds fra, og oplægge dem i Korsør, indtil de kunne køres til Slagelse. De skulle naturligvis betale bropenge for ind- og udskibning. De måtte også sælge direkte til Korsørs borgere og købe udenlandske varer af disse.