Halsskov og Dyrehovedgård

Halsskov, der omfattede arealet mellem havneindløbet, Storebælt, Svenstrup og Dyre-hovedgårds marker, regnedes endnu i første halvdel af 1600-tallet for en god vildtbane; men efter Svenskekrigen 1658-60 kunne der ikke opdrives et bøgetræ her. Svenskerne ødelagde også Korsør Slots ladegård, der lå på Halsskov ikke langt fra kåsen. Måske eksisterede den 1557. 1631 bestod den af bl.a. lade, kreaturstalde, hestestald, hus med mælkestue og tørvehus. Avlen, som lensmanden havde frit, var ringe. Gården havde jorder på Halsskov, hvor der 1636 var ryddet et nyt stykke land til den, på Svenstrup Mark fra 1594 og på Hulby Mark. I en periode havde den høslæt på Hårslev Mark mellem Skælskør og Næstved.
1662 approberede kongen på forslag af amtmand Hugo Lützow, at den ødelagte ladegårds marker, som på en måde var blevet overflødige efter lenenes afskaffelse, kunne udlejes som græsgang til Korsørs borgere samt gives til en del Slagelseborgere, som agtede at flytte til Korsør. Der blev ikke noget ud af det sidste, og allerede 1669 fik amtmanden selv skøde på størsteparten af ladegårdens jorder undtagen Stibjerg, Halseby Sø og Stubager. Det drejede sig om Svinenæs og Kællinghoved, Dyrehoved med Egø, Lilleø, Magleø og Lammehaven samt jord på Korsør bymark og i Flakkebjerg, næsten 32 tdr. hartkorn.

: Kortet viser kongevejens forløb på Halsskov. Kopi på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune af håndtegnet kort fra ca. 1680 i Forsvarets Bygningstjeneste.

1671 fik rådmand Hans Jørgensen fra Korsør skøde af kongen på Halseby Sø, Stubager og Stibjerg, 25 tdr. hartkorn, og af Lützow på det, denne havde erhvervet i 1669. Jørgensen byggede nær Dyrehoved en hovedgård, som han kaldte Dyrehovedgård. Dens dyrkede areal var i 1682 på 190,5 tdr. land. På dette tidspunkt var den bortfæstet til en bonde. 1684 solgte Jørgensen gården, som i de følgende år hyppigt skiftede ejer. 1699 havde den en besætning på 6 plovheste og 33 køer, hvilket tyder på, at der har været mejeridrift. Den havde tre gårde i Frølunde og nogle huse.
Halsskov henlå som overdrev ejet af kronen, men brugt til græsning af Korsørs borgere i henhold til byens privilegier, af ladegården/Dyrehovedgård og af Svenstrups kronbønder. 1681 takseredes det til 420 kreaturers græsning, 90 fra Dyrehovedgård, 60 fra Svenstrup og 270 fra Korsør. Korsørs borgere klagede til stadighed over, at kronbønderne fra Halseby og gården ved Tårnborg Kirke lod deres kvæg græsse på Halsskov. 1634 og 1687 gav henholdsvis lensmanden og ridefogden dem tilladelse dertil.
Korsør fik 1688 nedsat en kommission til at dømme i sagen. Den fastslog, at Dyrehovedgård og Svenstrup kun havde ret til græsning for de 90 og de 60 kreaturer, og gav Halseby og Tårnborggård fortsat græsningsret, som de påstod at have haft i mands minde. De skulle dog have tilladelse af Korsør magistrat ud fra dennes vurdering af, om der var græs nok. Striden synes dog ikke bilagt, for i 1697 optræder der som udgifter i Korsørs regnskab stemplet papir til advarsler til forpagteren på Dyrehovedgård og Svenstrups bønder vedrørende græsning på Halsskov og til en advarsel om græsningen, der skulle forkyndes på Antvorskov birketing. På den plads, hvor ladegården havde ligget, lå i slutningen af 1600-årene huse med små vænger og haver.
Indtil 1694 havde Korsørborgerne Tårnborg Slots ladegårds jord, som de allerede havde fået i middelalderen. 1694 blev en af markerne, svarende til det senere Tårnholms jord i Tårnborg sogn, udlagt til rytterkobbel, Tårnborg Kobbel, for kongens rytterheste. Den anden mark, Gneverskov med Ornummerne, blev fordelt mellem nogle bønder i Halseby og Svenstrup.