Uden for byen boede vangevogteren og skovfogderne. På Halsskov var der også sparsomt befolket. Her boede byens hyrde og færgemanden, der sejlede personer, dyr og gods til og fra Halsskov. Ved folketællingen 1845 nævnes færgemanden, fyrmanden, der passede fyrene, og 10 andre husstande. Efter Halsskovs udskiftning i 1845 blev der behov for en bedre forbindelse derover, og i 1847 blev der bygget en bro, der bestod af en 118 m lang pælebro og en dæmning på 530 m. Hovedparten af udgiften blev betalt af de nye lodsejere på Halsskov.