Godsstruktrur

Omkring 1770 lå der 148 gårde og 98 huse i Vemmelev, Hemmeshøj og Tårnborg sogne samlet i landsbyer. Først med udskiftningen i 1790’erne begyndte bebyggelsen at sprede sig ud over landet. I begyndelsen af 1700-tallet var Dyrehovedgård med 15 tdr. hartkorn bøndergods det eneste samlede private gods ved Korsør. I de tre sogne lå der derimod spredt privatgods, institutionsgods og meget krongods, udlagt til ryttergods.
1715-20 skete der en storstilet omlægning af krongodset, hvorved der blev dannet afrundede rytterdistrikter. Rytterbønderne skulle yde rytterholdspenge, men var til gengæld fritaget for landgilde, skatter og hoveri. Allerede i 1732 gik man tilbage til at lade rytterbønderne svare skatter og landgilde.
Rytterdistrikterne blev dannet af gammelt ryttergods og af gammelt krongods samt af købt eller mageskiftet privatgods og tidligere krongods, hvor staten havde udnyttet sin tilbagekøbsret. Det havde været tanken at købe Dyrehovedgård tilbage; men det blev opgivet. Vemmelev-Hemmeshøj kom til at indgå i Antvorskov rytterdistrikt, mens hovedparten af krongodset i Tårnborg sogn blev solgt fra. Det medførte, at bønderne i Tårnborg, hvoraf de fleste tidligere havde været rytterbønder, nu blev hoveripligtige proprietærbønder.

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen