Byens gader var snavsede og ujævne. I 1500-tallet begyndte husejerne at lægge stenbro, oprindeligt med to rendestene en god meter fra husene, så færdselen foregik i gadens midte. Efterhånden gik man over til rendesten midt i gaden og færdsel langs husene.
Husene var lave, normalt i én etage. Øgede krav til plads fik ejerne til at bygge i to etager. I 1682 havde 25 af byens ca. 188 ejendomme to etager. Adgangen mellem de to etager skete ad stiger eller senere via en svalegang på gårdsiden. Byen karakteriserede til grundtakseringen i 1682 husene som størstedelen lerhuse og mange små hytter tækket med halm. Takseringen selv skelnede mellem lille hytte, lille bolig eller hus, bolig eller hus, lille gård og gård. Langt de fleste huse var af bindingsværk med stråtag, de fleste lerklinede, men de større fik efterhånden murede tavl mellem bindingsværket. Fra midt i 1500-tallet blev de jordgravede stolper erstattet af fodrem på stensyld.
Flere ejendomme havde have og gårdsplads, og der lå et utal af baghuse, udhuse, skure og plankeværker. Dette gav en ildebrand let spil, og hovedparten af Korsørs ejendomme gik da også op i luer i 1557. I løbet af 1500-tallet og specielt i 1600-tallet blev husene opført med langsiden mod gaden. Der kom flere købmandsgårde i 1600-tallet. De store var gadehuse måske i to etager med portgennemgang til gården, som man kender fra Algade 31, Stapels Gård.
Der kom flere gader, således at der i 1600-tallet var nogle forbindelsesveje mellem Algade og Baggade, nogle veje fra Algade ned mod havneindløbet og fra kirken ud mod stranden, f.eks. Ragholm, den senere Fiskergade. Byen var inddelt i fire dele, fjerdinger. Første fjerding omfattede kvarteret omkring Slottensgade og Kirkepladsen. Her lå en del gårde, dog ikke byens dyreste, men også mange små hytter og huse. Relativt mange bygninger var i to etager.