For at komme ind i byen ad Algade måtte man gennem landporten ved nr. 6. Porten stod til 1824. Ved porten var der opkrævning af konsumtion. Hvornår acciseboden på Skovvej er taget i brug, vides ikke. Der var desuden konsumtionsboder for enden af Slottensgade og Møllebjerggade. Noret gik langt op mod Algade, og en vig, Sylten, strakte sig helt ind til den nuværende Dyrhaugesvej. Ud mod vandet blev Sandvejen (Jens Baggesens Gade) anlagt 1826.
Byens gader var snævre, og i 1799 måtte en købmand fjerne en sten og en trætrappe, for at den nye diligence kunne komme igennem. Ved siden af de uanselige huse, mange rejsende omtalte, havde byen også mere statelige bygninger. 1744 omtales et stort hus, bygget til kongelige på gennemrejse (Algade 56). I 1823 var her kornmagasin. Fra 1761 lå Kongegården i Algade, og der var toetagers købmandsgårde.
Rådhuset fra slutningen af 1500-tallet blev 1744 betegnet som ”et højt hus, såre gammelt og brøstfældigt”, og dets tilstand synes ikke at have været bedre i 1816. På Kirkepladsen lå Skt. Gertruds Kirke, omgivet af kirkegården. Den blev 1799 beskrevet som en holstensk kornlade, og det har næppe prydet den, at der 1810 blev anbragt en stor optisk telegraf på dens tag. Denne telegraf var et meget markant træk ved Korsør, og den optræder både i H. C. Andersens roman O.T. og i Paludan-Müllers Adam Homo. På Kirkepladsen lå også præstegården og skolen. Kirkegården blev nedlagt 1825, og den nye uden for byen taget i brug. Den var blevet erhvervet 1817. Den gamle kirkegård blev sløjfet 1839. Ved begravelser assisterede det borgerlige liglav, der var stiftet 1667.
