Forbindelsesvejen mellem byen og Fæstningen, der også var vejen ud til Færgebroen, løb fra enden af Slottensgade. Den blev sikret 1710 med sten, i 1750’erne blev der atter arbejdet med vejen, og 1820-21 blev der anlagt et stenglacis mod stranden. Det vandfyldte område, der lå mellem Fæstningen og byen, blev fyldt op til en esplanade i 1733-50. På Fæstningen blev der bygget en ny kommandantbolig i 1720’erne, og i 1740’erne blev tårnet og slottet repareret, og tårnet fik et pyramideformet tag. Fæstningen fungerede først og fremmest som kornmagasin for skattekorn. Magasinbygningen, hvor der var krudtlager i kælderen, kunne rumme 6-7.000 tdr. korn, og desuden blev der opbevaret korn på slottet.
Den militære værdi af Fæstningen var ikke stor. Da det trak op til krig med Rusland i 1762, skrev kommandanten, at ingen fjende ville gøre sig den umage at erobre Fæstningen, for den kunne ikke bruges som fast støttepunkt. Men den kunne let overrumples af en mindre styrke, der gik i land syd for byen og samlede sig bag husene i Slottensgade, hvorfra de kun ville have en kort strækning at storme. Ved hærreformen 1764 blev Fæstningen nedlagt og solgt til købmand Rasmus Langeland, idet kongen dog reserverede sig magasinbygningen og slottets vestlige fløj. Efter hærordningen 1775 tilbagekøbtes Fæstningen, og under krigen mod England 1807-14 blev den atter armeret. Slottet skulle 1812 have været indrettet til lazaret; men det viste sig at være i så dårlig stand, at det i stedet blev revet ned. Tårnet blev indrettet til krudtmagasin og fik sit nuværende sadeltag.
To forsvarskommissioner 1840 og 1845 ville nedlægge Københavns befæstning, og som erstatning gøre Korsør til en stærkt befæstet hovedvåbenplads for Sjælland. Hertil ville kræves 8-9.000 mand ved en belejring og 5-6.000 mand ved et kup. Nedlæggelsen af Københavns befæstning blev imidlertid afvist ud fra politiske overvejelser.