Fritid

Der var i 1850’erne foruden 23 værtshuse fem billarder, fire keglebaner og to danseboder i Korsør. Det var til trods for, at almindelige folk ikke havde meget økonomisk overskud til fritidsfornøjelser. Den almindelige velstandsstigning og nedsættelsen af arbejdstiden gennem de følgende 100 år gav mulighed for en voksende efterspørgsel efter kultur og fritidsfornøjelser. 1955 brugte en gennemsnitshusstand 6 % af indkomsten på ferie, fritid og underholdning.
Kolonihaven blev op mod århundredskiftet en ny mulighed for beskæftigelse i fritiden. Der var kolonihaver i Korsør ved Møllebjergvej i midten af 1890’erne, under 1. verdenskrig var der stor efterspørgsel efter haver, og i 1922 var der fire haveforeninger med i alt 30 haver samt ca. 550 haver, der ikke hørte under nogen forening. Korsørs byplan fra 1943 regnede med, at der efterhånden skulle være en kolonihave for hver tredje familie. I 1945 var der 1.300 kolonihaver, og ved begyndelsen af 1960’erne var der 11 haveforeninger.
Avisernes annoncer viser, at der var et ret bredt udbud af gøgl, cirkus, teater, musik og foredrag. Musikken var ofte lagt i hænderne på byens musikdirektører, der ikke havde musikken som embede, men som privat næring. Fore-ningerne var et bærende element i fritidslivet, og der var rigt udvalg af dem.

Hvis de politiske og faglige foreninger regnes fra, var der i 1915-18 30 foreninger i Korsør, og i 1961 kunne byen mønstre 50. Foreningslivet trivedes også i landsognene, og som et sidestykke til musikdirektøren kunne man i 1900-tallets første del hjælpe sig med bødkermester Andersens firemands orkester fra Vemmelev. Det bestod af ham selv og tre af hans børn.
Organiseret sport tog sin begyndelse med skyttebevægelsen i 1860’erne. 1862 stiftedes en skytteforening i Korsør og 1866 Vemmelev Skytteforening, der også dækkede Tårnborg sogn. Fodbold og cricket dukkede op i 1880’erne, og omkring 1900 blev der oprettet en række sportsklubber. Heraf har nogle vist sig livskraftige, f.eks. Korsør Boldklub fra 1903, roklubben fra 1910 og tennisklubben fra 1911. Udbygningen med sportsklubber fortsatte op gennem 1900-tallet, og nye sportsgrene blev taget op.
I foreningslivet som på andre områder bestod Korsør til et godt stykke ind i 1900-tallet reelt af to parallelle samfund, arbejdernes og borgerskabets. Som modstykke til Korsør Sangforening stiftedes arbejdersangkoret Olympia i 1913, og 1923 oprettedes Arbejdernes Gymnastikforening.
Efter 1851 var der et stort selskabslokale i det nybyggede tinghus, og byens hoteller lagde plads til mange arrangementer. Især blev Hotel Korsør et centrum i forlystelseslivet, og hotellets teatersal havde plads til store møder og til de teaterselskaber, der hyppigt kom til byen. I lystskoven havde Forskønnelsesselskabet, der også afholdt fugleskydninger, en pavillon, der 1866 blev erstattet med det nuværende Sommerlyst. Her holdt Højre sine grundlovsmøder. I skovens nordende lå der et traktørsted, der fra 1867 hed Vinterlyst. Her byggede kommunen 1911-12 Skovhuset. Socialdemokratiet holdt sine fester her. Mens Korsør ikke havde noget egentligt teater, blev der bygget en biograf i Jens Baggesens Gade i 1908 og en biograf på Halsskovvej i 1928.