Behovet for at komme over Bæltet var stort, og sejladsen lå i hænderne på færgelavene i Korsør og Nyborg. Det var sammenslutninger af skibsejere, fortrinsvis købmænd. De hyrede skippere og bådsmænd til at sejle. Rejsende kunne leje både og mandskab til overfarten. En mere organiseret bæltoverfart startede 1624, samtidig med at en offentlig postbesørgelse blev indført. Der blev indkøbt en smakke eller færgejagt i 1626. Den kunne bedre end færgeskuderne, som kun var udstyret med råsejl, klare overfarten ved forskellig vind. Den havde i modsætning til disse også dæk og kahyt.
Der var både betalende og ikke betalende passagerer. Til de sidste hørte kongen og hans folk. Der var ikke så mange almindelige passagerer at sejle med. Færgeskuderne fragtede i høj grad dyr over Bæltet, mest kreaturer og heste. De skuder, der sejlede midt i 1500-tallet, kunne rumme 4-16 heste. Skuderne uden dæk var velegnede til dyretransport. De var også gode til sejlads med store transportvogne. Christian IV ville derfor kun have én smakke på Storebælt til post- og passagertransport. En forordning 1684 bestemte, at der i Korsør skulle være to store og en lille god og velbygget smakke.
Færgelavenes monopol var en torn i øjet på mange. 1653 anskaffede den nyudnævnte generalpostmester en galiot for at gøre sig uafhængig af Korsørs færgefolk. 1690 besluttede Christian V (1670-99) at bygge en ny jagt til sig selv, kaldet ”Cronen”.
Det kneb for færgelavene i Korsør og Nyborg at enes om arbejdet, da de begge var interesseret i at have så mange betalte ture som muligt. 1553 indstævnede færgemændene fra Nyborg Korsørs borgerskab for kongens retterting, da de mente, at korsoranerne var gået for vidt. De påstod, at de bl.a. havde slået nogle okser løs, som nyborgenserne allerede havde indskibet. Der blev fastsat regler for fordelingen af sejladsen. Kom en færgeskude fra Korsør til Nyborg, skulle den først tage kongens folk eller gods ombord – altså gratis – og derefter, hvad den yderligere kunne rumme. Det samme gjaldt for Nyborgs skuder i Korsør. Men i den tid på året, hvor der blev sejlet okser fra Sjælland til Fyn, havde færgemændene i Korsør ret til at laste alle deres ledige skuder, før færgemændene fra Nyborg kunne komme til. Uden for sæsonen kunne en rejsende frit vælge skude. Hvis man på grund af vejret ikke kunne lande ved færgebroerne, skulle det straks meddeles lensmanden, så kongen ikke gik glip af sin told. Der blev også fastsat fragtpriser. Allerede 1567 klagedes over, at Korsør tog for meget i færgeløn, og byens råd mv. blev kaldt til København, for at en takst kunne fastsættes.
Bystyret beskikkede en særlig færgemand til sejlads mellem Færgebroen og kåsen på Halsskov. I beskikkelsen 1680 forpligtedes han til at holde en god robåd med tilhørende folk og årer og at betjene enhver ved dag og nat. Han havde nok at gøre med at overføre heste og kvæg til græsning og folk, der skulle malke og skære tørv. 1697 købte byen et hus til ham på Halsskov.
