Foruden den politiske organisation med byrådet og de stående byrådsudvalg bestod det kommunale styre af en administrativ organisation med borgmesteren og de forskellige forvaltningsområder med hver deres chef. Der skete flere ændringer i forvaltningsområdernes ressort. På grund af ledelsesproblemer blev der indført en ny administrativ organisationsstruktur i 1989. En direktion bestående af forvaltningscheferne skulle sikre gennemførelsen af de overordnede politiske målsætninger og være tværgående organ for administration og politikere.
I 2000 godkendte byrådet en ny struktur, hvor forvaltningerne var samlet under tre direktører, der udgjorde en direktion. Herunder var der afdelingsledere. Formålet var efter en turbulent periode med afskedigelse af flere ledere at få skabt en fladere struktur. Samtidig blev havnen, materielgården og forsyningsvirksomhederne kommunale selskaber med egne bestyrelser. Omdannelsen af forsyningsvirksomhederne til aktieselskaber var fuldført i efteråret 2000. Fra 1.1.2001 stod Korsør Forsyningsselskab A/S, hvor kommunen var eneaktionær, i spidsen for en koncern med fire datterselskaber, hvis aktier forsyningsselskabet ejer.
Administrationen er vokset eksplosivt i takt med kommunens overtagelse af flere typer sager, sagsmængdens forøgelse og borgernes stigende krav og forventninger til administrationen. I 1975 var der 93 administrative medarbejdere ved kommunen, i 2004 var tallet 174, omregnet til heltidsansatte. Det bør tages i betragtning, at megen administration i dag er lagt ud til institutionerne. Fra 1993 begyndte kommunen at indgå decentra-------lise---rings---kontrakter med institutioner og afdelinger. Den stadige udbygning af administrationen har medført pladsproblemer og mange omflytninger. Forholdene bedre-des betydeligt, da en ny admini-strationsbygning på Dahlsvej kun---ne tages i brug i 1981. 1985 blev den tidligere politistation på Caspar Brands Plads indrettet til kommunal administration.
