Det blev efterhånden betragtet som en selvfølgelig del af boligen, at det offentlige leverede vand, gas og elektricitet, og at man kunne komme af med sit affald og sit spildevand. Mange blev også afhængig af offentlig forsyning med varme. Forbruget af el er stadig steget. Fra 1961/62 til 2001 steg Korsør elforsynings salg af strøm fire og en halv gang. Den oppumpede mængde vand fra Korsør vandforsyning var derimod næsten ens i 1959/60 og 2000, selv om befolkningstallet er steget. Mængden har været væsentlig højere mellem de to år, omkring dobbelt så stor i 1982. Mellem 2000 og 2005 er forbruget faldet med 8 %. Faldet i vandforbruget har flere årsager. Korsør har ikke mange virksomheder eller anlægsarbejder med et stort vandforbrug tilbage. Desuden er miljøhensyn i de senere år blevet et vigtigt led i den offentlige forsyning, og som følge deraf er priserne steget meget. Det lave forbrug medfører også prisstigninger.
Forsyningsvirksomhederne i kommunen har gennemgået mange ændringer. I 1968 standsede produktionen af gas på Korsør Gasværk, og indtil 1981/82, hvor leverancen af gas til forbrugerne stoppede, leveredes gassen fra Slagelse. 1969 begyndte fjernvarmeforsyningen i den sydlige bydel. Fra 1972 til 1990 producerede forbrændingsanlægget ved Tyreengen fjernvarme. Det blev lukket af miljømæssige grunde. Oliekriserne i 1970’erne førte til krav om varmeplanlægning. For Korsørs vedkommende blev den indre by og området omkring Skovvej i 1984 udlagt til fjernvarmeområde, resten af byen samt Vemmelev-Forlev og Svenstrup-Frølunde til naturgasområde. 1993 fik Korsør et nyt kraftvarmeværk ved Tyreengen.
Ved kommunesammenlægningen overtog de kommunale værker driften af Tårnborg kommunale Vandværk, der var etableret i 1964. Vandværket fik fra 1972 delvis sit vand fra Korsør. De øvrige oplandsvandværker, der ikke var kommunale, blev ikke umiddelbart berørt af kommunesammenlægningen. Pr. 1.1.1979 overtog kommunen Frølunde Feds Vandværk fra 1964 og nedlagde det på grund af beliggenheden tæt ved den fælleskommunale losseplads i Forlev, der var åbnet i 1978. Frølunde Vandværk I/S og Vemmelev-Forlev Vandværk, der blev fornyet 1978, blev også sat i forbindelse med det kommunale ledningsnet. 1977 udbyggedes vandforsyningen med et nyt stort vandværk i Erdrup. I 1978 blev vandtårnet på Lærkevej og i 1980 Kindtanden taget ud af drift. En udvidet pumpekapacitet gjorde dem overflødige.
Spildevandsrensning blev et politisk krav. Det første renseanlæg, Nordre Renseanlæg, ved Motorvejen blev anlagt i 1958. 1970 kom Søndre Renseanlæg ved Tyreengen i gang, og i 1974 fulgte centralrenseanlægget på Magleø i første omgang til rensning af slam. I Svenstrup etableredes renseanlæg i 1963 og i Vemmelev i 1967. En stor del af spildevandet blev ledt urenset ud i Noret eller havnen, og hovedparten af det øvrige spildevand blev kun renset mekanisk. Kun meget lidt blev renset biologisk.
1977 udarbejdede kommunen en spildevandsplan, der havde til mål at mindske forureningen betydeligt i kommunens vandløb og at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i Noret ved en række forbedringer af eksisterende anlæg og etablering af nye. Inden man havde fået realiseret hele planen, krævede regeringen yderligere rensning, og i 1993-95 blev det nødvendigt at bygge et nyt centralrenseanlæg til alt spildevandet ved Slagelse Landevej med mekanisk, biologisk og kemisk rensning og med udledning af det rensede vand i Storebælt.
