Renovationsvæsenet bestod af et offentligt møddingssted uden for byen. Ellers måtte man klare sig med gaden eller en mødding i gården, hvor latrinen også landede. Til at lede spildevandet bort fandtes der allerede i midten af 1700-tallet en lang rende, Flaskerenden, der løb ud til stranden syd for Baggade, og byens inventarium for 1800 omtaler syv stenkister, der på forskellige steder førte vandet under vejene.
Vandforsyningen var et kapitel for sig. Der var brønde rundt om i byens gårde; men vandet var salt og dårligt, og det blev suppleret med vand fra kilder på Halsskov og fra søer på bymarken, særlig Lovsøen og Hans Jacobs Park, en lille sø ved den nuværende Parkvej. Eventuelt fik man vand fra Nyborg. Det var et erhverv at hente vand. 1710 havde daglejer Niels Laursen ”2 gl. bæster og ager sand og vand”, og folketællingen 1801 omtaler to vandkørere. Der var offentlige brønde med pumper på Torvet og ved Lovsøen fra sidste del af 1700-tallet, og i 1820 blev der anlagt en brønd med en pumpe i Algade og et brøndværk ved Hans Jacobs Park. Det offentliges arbejde med vandforsyningen bestod f.eks. 1835 i, at byens pumper blev ombundet med halm og tjæret, at Lovsøen og Hans Jacobs Park blev renset, og at stengrunden ved Hans Jacobs Park blev sat i stand.