Fiskeri

Fiskeriet fik et opsving, efter jernbanen var kommet til Korsør, og det havde et stort omfang, indtil det slog fejl i begyndelsen af 1890’erne. 1870 beskæftigede det 80 mand og i 1894/95 48. I 1900-tallet var fiskeriet stadig vigtigt. Korsør var et hovedsæde for Storebæltsfiskeriet, og i 1946 var der 65 erhvervsfiskere i byen.

Byudvikling 1850-1883 Byudvikling 1883-1922 Byudvikling 1922-1960 Befolkningsudvikling Erhvervsfordeling Arbejdsgiver – arbejdstager Indkomstfordeling Offentlig forsyning Kvinder Børn Social nød Fattige Arbejdsløse Nødhjælpsarbejde Gamle Syge Sygekasser Drikfældighed Fritid Pressen Biblioteksvæsen Erhvervslivet Industri før 1. verdenskrig Industri efter 1. verdenskrig Handel Service Landbrug Fiskeri Omsætning over havnen Skibsfart Havnens fysiske udvikling Postdampskibe Jernbanefærger Bilfærger Isvintre Planer om fast forbindelse Kiel- og Lohalsruten Sikkerheden til søs Jernbanen Bilisme Post- og telegrafvæsen Telefon Kommuneskolen før 1923 Offentlig skole – privat skole Mellem- og realskolen Kommuneskolen efter 1923 Landsbyskolen Folkeoplysning Kirkelige forhold Rets- og politivæsen Kommunens administration Brandvæsen Kommunens indtægter og udgifter Folketingsvalg Kommunalvalg før 1908 Kommunalvalg efter 1908 Politisk holdning Valg i landkommunerne Fæstningen 1864 og 1. verdenskrig Den tyske besættelse Modstandsbevægelsen Marinedistrikt

TEMAER

Bolignød under og efter 1. verdenskrig Arbejderbevægelsen før 1900 Revolutionsstemning i begyndelsen af 1920’erne Distriktslægen, afløbsforholdene og vandforsyningen Arbejdsanstalten Kolera, tyfus og den spanske syge Familierne Biler over Storebælt Stationsudvidelse 1903-1907 Landsognenes organisering Augustoprøret 1943

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen

forsideinfostikordsregistermateriale