Min kære Harald ... på dit brev af 13. ds. havde jeg afsendt et svar og tilmeldt dig, at du kunne gøre regning på et forskud af 16 til 18.000 kr. Jeg gentager hermed mit løfte, og da jeg af dit brev ser, at du synes meget om forretningen, så giver jeg gerne mit samtykke dertil ... Jeg stoler ubetinget på din indsigt i sagen og på konsul Rasmusens velvilje mod dig, og håber at du og Hans Rasmusen kan arbejde sammen.
Med dette tilsagn om arveforskud fra februar 1881 fik Harald Fischer mulighed for at komme ind i ”familierne” i Korsør. Efter handelseksamen 1876 var han blevet bogholder hos købmand Th. Rasmusen i Korsør. Han blev forlovet med Rasmusens datter, i 1882 blev de gift, og samme år overtog han og svogeren Hans Rasmusen i kompagniskab den del af Th. Rasmusens forretning, der beskæftigede sig med kolonialhandel og skibsproviantering.
Provinsbyernes købmandshuse ændrede karakter i 1800-tallets sidste del og begyndelsen af 1900-tallet. Købmændene var stadig byernes bærende lag. De sad i byrådet, de udgjorde det økonomiske grundlag for de nyoprettede banker, de støttede sparekasserne, og de blev industridrivende. Detailhandelen med manufaktur, isenkram og kolonialvarer blev udskilt fra købmandsforretningen, der koncentrerede sig om import af og handel med kul, jern, trælast, korn, gødning og foderstoffer.
I Korsør var ”familierne” den nye tids folk. De havde deres udspring i nogle erhvervsfolk, der grundlagde virksomheder i 1850’erne. Gartner Hans Mathiesen oprettede 1854 en planteskole ved Korsør, som i 1920’erne var blevet Nordens største. Gustav Kähler købte i 1855 et teglværk på Halsskov, og Th. Rasmusen åbnede i 1856 en købmandshandel i Korsør med manufaktur, kolonial, kul, markfrø, korn og senere trælast. Hans arvinger arbejdede firmaet op til at være et af provinsens største inden for salg og import af kul, korn og foderstoffer. Virksomhederne voksede sig store, og nye opgaver blev inddraget, eventuelt i fællesskab med de andre familier. Firmaerne gik i arv til sønner og svigersønner. Der blev sørget for en grundig uddannelse af børnene, og forbindelsen mellem familierne blev bestyrket gennem ægteskaber.
Udadtil markerede ”familierne” sig i foreningslivet, og de havde tillidsposter i Sparekassen. De stod bag oprettelsen af Banken for Korsør og Omegn i 1895, hvor de havde direktionsposter. Gennem bestyrelsesposter havde de indflydelse på elværket, og flere af dem sad i byrådet. Økonomisk udgjorde de fra 1890’erne byens elite. 1897 havde kun ni af byens skatteydere mere end 10.000 kr. i indkomst. Af dem var syv fra ”familierne”. På hjemmefronten var ”familierne” blandt de første, der fik badeværelse og wc, og som et ydre tegn på status kunne enkelte smykke sig med en konsultitel.
”Familiernes” dominans var ikke uomstridt. Pastor Winther, der var sognepræst 1897-1925, klagede 1945 over, at det snævre sammenhold inden for de betydeligste familier gjorde Korsør til en vanskelig kirkeplads. Fra den anden side mente Socialdemokratiet, at byens matadorer ved hjælp af banken bestemte, hvilke virksomheder, der kunne komme til byen. Særlig hæftede man sig ved, at firmaet Tuxham, der ville bygge en maskinfabrik med 100 ansatte, ikke kunne få bankforbindelse. I bankens direktion sad da Karl Mathiesen og Valdemar Kähler, men den bevarede korrespondance tyder ikke på, at man direkte har modarbejdet firmaet, men at man førte en forsigtig kreditpolitik.
Efter 1909 søgte ”stille magter” at forhindre en havneudvidelse ved Lilleø. Det var Hans Rasmusen støttet af bl.a. Karl Mathiesen og Valdemar Kähler, der begge sad i byrådet. Da udvidelsen var gennemført, og kulfirmaet Silvan havde etableret sig, måtte dets kran ikke have større motorer end Rasmusens, og Silvan kunne først få strøm, når Rasmusens kran stod stille. På dette tidspunkt var Th. Rasmusen medlem af elværkets bestyrelse.
I marts 1917 afviste bankrådsformand Th. Rasmusen alle rygter om et salg af banken. Ikke desto mindre blev der i det skjulte arbejdet på et salg til Landmandsbanken, og det kunne vedtages med altovervejende flertal i maj. Dette salg vakte så meget modstand i byen, at en række mindre erhvervsdrivende dannede Korsør Håndværker-, Handels- og Landbobank samme år.
