De fleste indbyggere i Korsør var beskæftiget med handel, skibs- og færgefart. Byens inddeling i fjerdinger afspejlede til en vis grad erhvervsstrukturen. Algade var købmandsaristokratiets gade. Byerne domineredes stadig af denne gruppe, der frem til ca. 1660 blev begunstiget af den økonomiske udvikling. Den var rekrutteringsgrundlaget for byens råd og de fornemste af byens hverv. I Baggade boede håndværkerne, byens mellemklasse. Skellet mellem denne og købmandsklassen var vokset i takt med prisstigninger og handelens vækst. Grænsen mellem de to grupper var flydende. Underklassen af småhåndværkere, fiskere, matroser, daglejere mv. var i overvægt i Fiskergade og de små stræder ned mod stranden. Denne gruppes levevilkår forringedes. Daglejeren kunne af sin løn, der også omfattede kost, ikke forsørge en husstand. Konen måtte også tjene til familiens underhold. Skippernes og skibshåndværkernes foretrukne gade var Slottensgade. Kirkens og skolens folk boede omkring kirken.
Til byens befolkning hørte også forskellige andre funktionærer, hvad enten de var ansat af byen eller kongen. Byen rummede desuden en garnison. Med til denne hørte en bøddel, der i 1682 boede til leje i en lille hytte. Sundhedspersonale fandtes ikke bortset fra en jordemoder og en apoteker, begge nævnt i 1682. Ud over jordemoderen fandtes andre erhvervsaktive kvinder. Daglejerkonerne er allerede nævnt; men enlige kvinder måtte også tage fat. 1682 omtales Maren og Engel Sypiger, og omkring 1610 udførte to sømmersker arbejde på slottet.
En særlig befolkningsgruppe var de fattige. Der var efter reformationen 1536 intet offentligt fattigvæsen, kun en organisering af frivillige gaver. Man forudsatte, at de fattige, der var kendt værdigt trængende, dvs. ikke var arbejdsduelige og hørte hjemme i byen, tiggede for at supplere den hjælp, de fik. De fik bevilget tiggertegn. Hjælpen bestod i pengebeløb, naturalier og fribolig.
Der var tre hovedkategorier af indbyggere, borgerne, tjenestemændene og funktionærerne og en blandet gruppe, der ikke havde borgerskab. Borgerne var den gruppe, der betalte byens næringsskatter, påtog sig borgerlige hverv og havde adgang til borgerforsamlingen. Det var næringsdrivende med fast bopæl, der var optaget i byens bærende lag i kraft af deres borger--ed. Denne blev aflagt i nærværelse af borgmester og råd, hvis myndighed de underkastede sig. De fleste betalte desuden borgerskabspenge til øvrigheden. Der var stor tilgang til en bys borgerstand udefra. Ud over de egentlige håndværksfag var der ikke faste regler for, hvilke personer der skulle løse borgerskab. I perioden 1654-99 blev der løst ca. 300 borgerskaber i Korsør. Byen var stadig for lille til at have egentlige håndværkerlav.
