Købmændene var byernes magtfulde gruppe. De drev en mangesidet handel med salg en detail og opkøb af landbrugsvarer mod betaling i varer som salt, jern, humle og klæde. Saltet var vigtigt som konserveringsmiddel og humlen til brygning af øl, der var hverdagsdrikken. Der blev importeret bl.a. vin og krydderier, som de velhavende kunne dulme det saltede køds ramme smag med. Købstæderne havde monopol på detailhandel. Der blev holdt en ugentlig torvedag, hvor omegnens bønder mødte op.
Købmandsstanden var højt hævet over småborgerskabet, hvis kerne var håndværkerne. Korsør har haft de almindeligste typer håndværk som skomagere, skræddere og bagere, sandsynligvis også smede og bødkere. Desuden var der landbrugere, arbejdere og tjenestefolk. Landbruget spillede en stor rolle i byerne, hvoraf mange kun var forvoksede landsbyer. Udgravninger viser, at Korsørs daværende indbyggere har spist kød af køer, får, svin, fjerkræ, fisk og muslinger. Bymarken lå uden for byen ned mod stranden i syd og ud mod skoven. Den inderste del blev fordelt mellem borgerne før slutningen af 1400-tallet. Jorden blev dog dyrket i fællesskab. Af brødkorn dyrkede man mest byg og i stigende grad rug. Husdyrene kunne også græsse på overdrevene på Halsskov og Sprogø.
Fiskeriet har ikke spillet nogen større rolle, selv om mange indbyggere har drevet fiskeri. Skibsfarten havde heller ikke den store betydning. Færgefarten spillede som nævnt en stor rolle. Muligvis var der allerede anlagt en færgebro.
Korsørs befolkningstal i middelalderen kendes ikke. Korsør har hørt til i den usleste ende af det senmiddelalderlige Danmarks næsten 100 købstæder. Færgefart var ingen indbringende levevej for en by. Byen havde ikke noget kloster og næppe heller et Skt. Jørgens hospital for spedalske. Der findes heller ikke kildemæssigt belæg for, at byen har haft en skole. Der var kun to til tre større gader, Algade, Baggade og muligvis Slottensgade, samt en række smøger og gyder. Der var ikke håndværkerlav eller købmandsgilder. Byen havde næppe nogle stenhuse bortset fra slot og kirke. Denne var i modsætning til de fleste andre købstadskirker kun lille og uanselig.
