Udviklingen i Korsørs erhvervsfordeling er svær at følge, da der er anvendt meget forskellige opgørelsesprincipper ved de enkelte folketællinger. I 1855 ernærede ca. en femtedel sig ved søfart, knap halvdelen ved håndværk og knap en fjerdedel ved handel. Til søfart er også regnet færgefarten. Fra 1890’erne til 1940’erne synes erhvervsfordelingen at have ligget ret fast. En lille tredjedel levede af transport, omkring en tredjedel af håndværk og industri og en lille sjettedel af handel. Gruppen transport, der var væsentlig højere end i andre provinsbyer, omfattede først og fremmest personalet ved jernbanen og overfarten. Deres andel faldt svagt i slutningen af 1950’erne. To nye grupper fik betydning i 1900-tallet. Det var administration, undervisning, liberale erhverv m.v., der i 1950 var på 6 %, og de offentligt understøttede, pensionister o. lign., der var nået op på 13 % i 1950.
1955 fordelte byens skatteydere sig med 18 % selvstændige og overordnede funktionærer, 30 % arbejdere, 22 % tjenestemænd og 30 % andre underordnede.
