Husstandsoverhovedernes erhvervsfordeling holdt sig konstant i 1700-tallets sidste del og begyndelsen af 1800-tallet. Det billede, der tegnede sig her, passede godt sammen med forholdene i begyndelsen af 1700-tallet. 10-15 % var embedsmænd, handel og værtshushold lå på 7-8 %, håndværk på 20-30 % og søfart på godt 15 %. Daglejernes andel steg fra 7 til 21 % i perioden 1771-1845, og endelig var der en stor gruppe af enker, fattige og pensionister. De udgjorde knap 30 % i 1771 og 20 % i 1845.
Enker og andre enlige kvinder måtte klare sig selv. Om hovedparten bemærkes det, at de lever af håndarbejde eller ernærer sig ved syning, andre udførte daglejearbejde som Barbara Hansdatter, der havde udført 85 korn- og høhøstdage for købmand Marcus Lauritzen. Andre erhverv kunne også komme på tale. I 1771 var der to jordemødre og fire, der solgte brød, og i 1845 holdt én skole, og én lidt finere var institutbestyrerinde.