Da Den store nordiske Krig sluttede 1720, havde skibsbarber, dvs. skibskirurg, Hans Vedel et betydeligt tilgodehavende hos kronen. Det blev bragt ud af verden ved, at han fik overdraget bøndergods i Svenstrup på godt 29 tdr. hartkorn til en betaling af 40 rdl. pr. tønde, hvilket var i den øverste ende af dagsprisen. Det gav en sum på 1189 rdl. 43 skilling, 4 rdl. 11 skilling mere end Hans Vedels tilgodehavende, og da restbeløbet var blevet indbetalt, fik han skøde på sin ejendom 3.3.1721. Kongen reserverede sig jagtretten, men forbeholdt sig ikke ret til at købe godset tilbage.
Godset bestod af tre gårde på henholdsvis 12, 9, 7 og knap 8 tdr. hartkorn samt tre huse. To af husene hørte til den største gård, der også havde et bundgarnsstade ved stranden. Skødet specificerede den landgilde, Hans Vedel årligt kunne få fra sit gods. Den største gård skulle således yde 8 tdr. mel, 8 tdr. byg, 3,5 daler, 1 gås og 2 høns samt 1 lam for Storevænge og 8 tdr. byg for to andre vænger. Der skulle betales 3 rdl. for hvert af de to huse, og bundgarnsstadet kostede 1 rdl.
Hans Vedel slog sig ned på en af gårdene, og i 1739 gik han på aftægt, mens hans søn Johannes overtog godset. Johannes Vedel solgte det atter til sin søn Hans i 1771. Det bestod da kun af den største af gårdene på 12 tdr. hartkorn, den senere Svenstrupgård, 5 huse i Svenstrup og rettigheden til bundgarnsstadet. 2 af husene skulle yde 1 dags arbejde om ugen på egen kost, 1 skulle yde 4 rdl. om året eller 1 dags arbejde om ugen på egen kost, 1 skulle yde 4 rdl. om året og 1 2 rdl. 4 skilling om året.
1796 lod Hans Vedel sin gård taksere til brandforsikring. Den firelængde gård havde lerklinede vægge og stråtag, og dens bindingsværk havde undertømmer af eg og overtømmer af fyr. Stuelængen, der blev opvarmet af to bilæggerovne, indeholdt to stuer og ét kammer samt et køkken med skorsten, bageovn og bryggerkedel. Stuelængen havde en tilbygning, formentlig en aftægtslejlighed, med vindovn. Både stuelængen og tilbygningen havde paneler på væggene. Østlængen indeholdt lade, foderlo og stald, et portrum samt stald til 12 kreaturer. Sydlængen var indrettet til heste- og kvægstald, lo og lade, fårehus og endnu en lade. Længen mod vest omfattede en forstue og et pigekammer samt hestestald, lo og lade. Inde i gården var der en bygning med vognskur, svinesti og kværnhus, og endelig var der brønd og en bigård med stakit omkring.
Der hørte 115 tdr. land til gården, hvoraf de 46 var overdrevsjord. Denne jord lå blandet sammen med den jord, der hørte til de andre gårde i Svenstrup. Ved udskiftningen i 1797 blev gården liggende i landsbyen. Hans Vedel fik en samlet lod på godt 101 tdr. land af højere værdi end den, han havde haft. Jorden lå som en stor trekant fra gården ud mod stranden. 1800 blev byens tørvemose udskiftet, og her fik Hans Vedel også en del. Udskiftningen berørte ikke de indhegnede husmandssteder med haver, som Hans Vedel ejede i byens sydlige del.
1801 boede Hans Vedel på gården med sin kone, sin søn Christen, fire karle og to piger. 1806 overtog Christen Vedel gården, som han 1840 testamenterede til sin yngste søn Jens sammen med en mindre jordejendom, der var købt i 1829. Der hørte ni huse til gården.
