Englænderkrigen

Da krigen mod England var sikker i august 1807, blev der givet ordre til at samle landeværnet. Allerede 4.8. lå der en engelsk eskadre i Storebælt, 16.8. gik englænderne i land i Vedbæk, og 29.8. stod slaget ved Køge. Der deltog et frivilligt kontingent på 49 fra Korsør. Den afdeling, kontingentet hørte under, blev først sat ind sent i slaget, og den blev revet med af tilbagetoget. 30.8. blev resterne af landeværnet hjemsendt, og fra engelsk side sikrede en større styrke, at der ikke fandtes danske tropper uden for hovedstaden. Englænderne kom til Korsør 5.9., og der var herefter en mindre engelsk besætning i byen frem til 14.10.
Da englænderne havde forladt Sjælland 20.10., begyndte krigen igen. Der blev etableret et kystforsvar med skanser på vigtige punkter. Korsør blev stærkt befæstet, dels fordi det var et bekvemt sted for en fjendtlig landgang, dels for at beskytte de kanonbåde, der skulle stationeres her. Fæstningen blev sat i forsvarsstand, og der blev anlagt batterier på Badstuen, Lygtebakken og Lilleø.
Kanonbådene, der kunne bygges hurtigt, blev sat ind som erstatning for flåden, som englænderne havde taget. Ved Storebælt blev der stationeret kanonbådsflotiller ved Korsør, Nyborg, Skælskør og andre steder. Flotillerne bestod af kanonchalupper med en besætning på 64 mand og en bevæbning på to kanoner og to haubitsere. Hovedformålet var at sikre posttrafikken og troppeoverførslerne. For at kunne forsvare postoverførslen blev postjagten ”Ørnen” armeret med fire kanoner. Den anden postjagt blev taget af englænderne i Nyborg 1808.
Tabet af flåden betød, at englænderne helt dominerede de danske farvande undtagen om vinteren, hvor de engelske skibe blev trukket hjem. De engelske konvojer blev ført gennem Storebælt, og de led kun begrænsede tab. Mindre engelske orlogsskibe kunne angribes, hvis det var vindstille. I løbet af krigsårene 1807-14 blev der i de danske farvande erobret syv mindre fartøjer, typisk orlogsbrigger med omkring ti kanoner. De tre blev taget i 1808, og herefter lærte englænderne at sikre sig bedre i vindstille.
Et af disse tilfælde fandt sted i august 1808, hvor ca. 20 kanonbåde fra Nyborg, Korsør, Skælskør og Lohals i vindstille erobrede den engelske brig ”Tigress”. I september samme år angreb 21 både fra de samme steder to engelske brigger og en armeret jolle. Briggerne slap bort, fordi det blæste op; men jollen blev taget. En bemærkelsesværdig episode indtraf i august 1808, da kaptajnløjtnant Trampe gik ud med postjagten og erobrede en engelsk chalup. Han fik en reprimande fra postvæsenet, fordi postjagten havde været udsat for fare; men kongen billigede aktionen, da fjenden skulle voldes skade, når lejligheden bød sig.
Roflotillens mandskab var først indkvarteret privat, herefter blev der bygget barakker til dem, fire ved Sylowsvej og to ved kirkegården. Styrken nåede op på otte kanonbåde og omkring 500 mand. Barakkerne blev bygget af lokale håndværkere, og det var i høj grad Korsørs handlende, der leverede forsyningerne til mandskabet.
I september 1807 fik private tilladelse til at udruste kaperskibe, der skulle søge at opbringe fjendtlige skibe. Tilladelsen blev trukket tilbage i august 1809, men fornyet i marts 1810, og dette år blev der udstedt kaperbreve til fem skibe fra Korsør. Byens største skibsreder, købmand Theil, udrustede to kapere, hvoraf den største, skonnerten ”Tordenskjold”, havde 20 mands besætning og to kanoner. Det lykkedes kun for en af de fem kapere, ”Lynstraalen”, at opbringe og få dømt et skib som god prise. Det skete i 1811, og i 1809 opbragte postjagten et skib.

 

Plan og snit af skansen på Lygtebakken med befæstningsanlæg på stranden. Skansen blev anlagt 1808 og var beregnet til 135 mand, seks kanoner og to morterer. Efter Jørgen Thorborg: Korsør i krigen mod England, [1977], s. 19.

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen