Den faste forbindelse

I Korsørs kommuneplanlægning har den faste forbindelse over Storebælt altid spillet en vigtig rolle. I begyndelsen kunne der ikke disponeres over store arealer på Halsskov, fordi de var reserveret til forbindelsen. Senere var der usikkerheden om de arealer, der blev ledige ved færgefartens ophør.
Storebæltsforbindelsen gav også regering og folketing mange spekulationer. Som en følge af Storebæltskommissionens endelige betænkning i 1960 blev der nedsat et arbejdsudvalg, som dog først udsendte betænkning i 1968. Dets beregninger viste, at en broforbindelse via Sprogø var billigst, og at der ville være økonomisk basis for at åbne den i 1980. En større samlet trafikplan fra 1970 anbefalede dog yderligere teknisk-økonomiske undersøgelser, før der kunne tages stilling til Storebæltsforbindelsens udformning. Med dette formål blev der samme år nedsat et teknisk udvalg, som i 1972 kom frem til, at en sænketunnel under Østerrenden og en lavbro over Vesterrenden til almindelig jernbanedrift og biltog var billigst. Regeringens flertal var imod en tunnel af psykologiske grunde.
I 1973 blev en bemyndigelseslov for ministeren vedtaget. Den regnede med en kombineret jernbane- og vejbro som lavbro over Vesterrenden og som højbro over Østerrenden. Indledende undersøgelser kunne nu gå i gang. 1978 blev projektet imidlertid udsat på ubestemt tid af økonomiske grunde, fordi Venstre, som Socialdemokratiet gik i regeringsalliance med, forlangte udsættelse af en række større offentlige investeringer. I 1984 blev det på initiativ af de radikale vedtaget at flytte hele overfarten til Halsskov-Knudshoved, hvor nybyggede færger både skulle overføre tog og biler. Anlægsarbejder gik i gang; men i 1986 indgik regeringen og Socialdemokratiet en politisk aftale om, at arbejdet på en fast forbindelse skulle starte igen.
I 1987 blev en anlægslov vedtaget, og 1988 fulgte en politisk aftale mellem seks partier om en forbindelse bestående af en kombineret lavbro over Vesterrenden samt en boret tunnel for tog og en højbro for biler over Østerrenden. Bildelen skulle først åbnes tre år efter jernbaneforbindelsen. Man regnede med henholdsvis 1993 og 1996. Loven fra 1984 om sammenlægning af færgefarten blev ophævet.
Det første spadestik blev taget 23.6.1988, og fem år senere var Sprogø landfast med Fyn. Tunnelbyggeriet blev imidlertid tre år forsinket på grund af forskellige tekniske problemer, og tunnelen var først klar til prøvekørsler i 1996. Byggeriet af Østbroen gik planmæssigt. Jernbanedelen kunne åbnes 1.6.1997 og dermed også den nye Korsør station, der flyttede fra den centrale placering midt i byen til det nordlige Halsskov. Bildelen blev taget i brug 14.6.1998, og jernbanedelen fik ikke de tre års forspring som planlagt, således at Statsbanerne havde mulighed for at få indkørt en supereffektiv forbindelse, før motorvejsforbindelsen kom i gang.
Den faste forbindelses åbning betød, at Korsør fysisk ændrede udseende, ikke alene i området omkring selve bro og tunnel, men også midt i byen ved baneterrænets sløjfning. I stedet for de tre broer over og tunnelen under banen blev der anlagt tre veje, 1999 vejen fra Revvej til Tårnborgvej, 2000 vejen fra Motalavej til Ørnumvej og 2001 vejen fra Halsskovvej til Tårnborgvej.

 

Rødhøjkvarteret i Svenstrup, som blev udstykket fra 1960. Foto ca. 1970 af Axel L. Olsen på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen