1950 blev der foretaget en indlemmelse, således at grænsen nu gik fra Noret og lige syd om Tårnborg Hovedgård. Herved flyttede 82 ha med 147 indbyggere fra Tårnborg til Korsør. Korsørs næste ønske var at få hele hovedgårdens tilliggende bl.a. for at skaffe industrigrunde. Tårnborg kommune, der også ønskede at få industri, sagde nej; men ved ministeriets mellemkomst blev indlemmelsen foretaget med virkning fra 1961. Det var et område på 376 ha med 41 indbyggere, og kommunegrænsen kom nu til at gå ved foden af Ørnumbakken, øst for Højbjerg og vest for Stibjerg Huse.
Byplanloven fra 1938 bestemte, at der inden fem år skulle udarbejdes dispositionsplaner, som ministeriet skulle godkende. Korsørs dispositionsplan fra 1943 regnede med, at byen ville vokse til 35.000 indbyggere. Den tog hensyn både til en Storebæltsbro og til en udvidelse af færgetrafikken. I det første tilfælde skulle der anlægges en motorvej nord for byen, og færgelejerne skulle nedlægges. I den andet tilfælde forestillede dispositionsplanen sig enten en vej direkte fra Milepælen til Teilmanns Allé eller en vej fra Skovvej over Noret på en dæmning og videre i en tunnel under jernbaneterrænet. Begge disse muligheder gled ud af planen, da amtet i stedet ville udvide hovedvejen gennem byen.
Efter krigen blev byggeriet fordelt således, at der blev opført villaer syd for Skovvej og i Stadionkvarteret og etagehuse nord for Skovvej og omkring Motalavej. Kommunen havde købt jorden omkring vandtårnet ved Dyrehovedgårds Allé i 1942. Her blev Remisevej og Lærkevej anlagt. I sydbyen gav kommunens køb af Ceres i 1948 mulighed for en yderligere udbygning af Helenevej-Fredensvej-kvarteret. 1940’erne og 1950’erne blev dog først og fremmest præget af en række store etagehusbyggerier, der blev udført af almennyttige boligselskaber, mens kommunen garanterede for de nødvendige statslån og skaffede byggegrunde.
Socialt Boligbyggeri i Korsør blev stiftet i 1938 af Fællesorganisationen i samarbejde med Foreningen Socialt Boligbyggeri. Fra 1940 var der eget kontor i Korsør. 1 1959 havde selskabet opført 736 lejligheder. Korsør Boligselskab blev oprettet af en række borgerlige politikere i 1942. Dets lejligheder blev i begyndelsen administreret af Københavns almindelige Boligselskab. Frem til 1960 byggede Korsør Boligselskab 564 lejligheder. De to selskaber havde især bygget etageboliger, men også mange række-, dobbelt- og enkelthuse. Etagebyggeriet dominerede området nord for Skovvej og øst for Fjordvænget, som kommunen havde købt i 1947, og Motalavej-Egersundvej-området, der havde hørt under Tårnborg Hovedgård.
Der voksede et sommerhusområde op i Granskoven fra 1920’erne. Der blev ikke foretaget en egentlig udstykning. Interesserede fandt selv et stykke jord og traf derefter aftale med Kruusesmindes advokat. Omkring 1960 var 124 sommerhuse så etablerede, at de fik strøm. Heraf lå 50 i Granskoven, 28 ved den nuværende Søbrinken og 30 ved Søskær og på marken syd for byen. Der blev også bygget mange sommerhuse i Tårnborg kommune.
Vemmelev og Forlev Stationsby, der efterhånden voksede sammen, udviklede sig i løbet af 1900-tallet til et lokalt center. 1955 havde de to byer til sammen 722 indbyggere, og foruden handel og håndværk, mejeri og mølle var der en række servicefunktioner som kirke, læge, jordemoder, dyrlæge, sparekasse, kommuneskole, friskole, alderdomshjem, to forsamlingshuse, vandværk, to kølehuse, kommunekontor, jernbanestation og postekspedition.
