Købstadsstyrelsen blev lavet helt om i 1837. Det var en udløber af nedsættelsen af de rådgivende stænderforsamlinger, hvor der blev givet løfte om borgernes medvirken i kommunale anliggender. Købstadsloven af 1837 bestemte, at byerne skulle styres af magistraten i forening med et antal borgerrepræsentanter. Borgerrepræsentanterne skulle vælges frit blandt de valgbare, uden at magistraten havde forslagsret. Alle borgere havde stemmeret; men for at være valgbar, skulle man have grundejendom eller betale næringsskat over en vis størrelse. Grundejere med bopæl i byen, hvis grundejendom var over en vis størrelse, kunne blive borgere og dermed opnå stemmeret uden at drive næring. Disse bestemmelser blev præciseret i cirkulærer for de enkelte byer. I Korsør trådte de nye regler i kraft i 1839, og her kom borgerrepræsentationen til at bestå af syv medlemmer. Ved det første valg, der fandt sted i 1839, blev der afgivet 44 stemmer, ved valget i 1842 53 stemmer. Antallet af borgere var i 1840 94.
Købstadsloven bestemte, at magistrat og borgerrepræsentation skulle lægge budgetter i fællesskab, og at alle beslutninger om byens ejendomme, indretninger, indtægter og udgifter skulle tages med borgerrepræsentationens samtykke. Borgerrepræsentationen kun----ne selv tage sager op, og den skulle være repræsenteret i de særlige forvaltningskommissioner, f.eks. havnekommissionen og fattigkommissionen. Ekstraordi-nære foranstaltninger skulle godkendes af Danske Kancelli, der kunne be--stemme, at der skulle holdes rådstuesamling om sagen. Loven afskaffede takserborgerne. Skatteligningen skulle nu foretages af magistraten og borgerrepræsentationen, og fattig- og skolekommissionen skulle ikke længere selv udskrive skat.
