I 1684 eller 1685 døde Hans Jørgensen. Han havde i 1684 søgt sin afsked som borgmester, en post han havde beklædt siden 1674 efter at have været rådmand i ti år. Disse magistratsposter kastede ikke meget af sig, og når Hans Jørgensen gennem flere årtier var Korsørs rigeste mand, har han formentlig tjent sine penge som storkøbmand med skibe og jord.
Jørgensen havde under Svenskekrigen 1658-60 mistet langt mere løsøre end Korsørs andre indbyggere, for 2.227 rdl. eller 13 % af det samlede tab af løsøre. Han havde mistet skibsparter med varer, korn, salt, stenkul, heste, okser, køer, får svin, bohave, husgeråd og meget mere. Han havde også måttet bidrage med penge til svenskernes fortifikationsarbejder.
Han synes hurtigt at være kommet på fode igen. 1670 fæstede han kongetienden af Tårnborg sogn, og i 1677 blev han til ildsteds- og kvægskat beskattet af seks ildsteder, to heste og to køer. Jørgensen havde ved sin død en stor gård i Korsør, formentlig liggende, hvor Baggade løb ud i Algade – måske nuværende Stapels Gård, opført 1667. Den var dels i to etager (34 fag), dels i én etage (22 fag) med gård og have, i 1682 takseret til 470 rdl. Han havde desuden ejendomme i Skælskør og Korsør, i 1682 et hus på otte fag, takseret til 20 rdl., som han lejede ud. Endvidere havde han jord på Korsør, Skælskør og Slagelse marker samt en skibspart.
Indtil kort før sin død havde han ejet Dyrehovedgård. Han havde selv opført gården på den jord, han 1671 havde erhvervet dels af kongen, dels af amtmanden, og navngivet den efter den nærliggende odde. En del af jorden havde hørt til Korsør Slots ladegård, der var blevet ødelagt under Svenskekrigen. Jørgensen havde ca. 57 tdr. hartkorn til gården, nemlig foruden selve hovedgårdsmarkerne Halseby Sø, Stibjerg og Stubager. Om han selv har boet på Dyrehovedgård vides ikke. Allerede i 1680 bortfæstede han den til en bonde. Ved sin død havde han stadig bohave og løsøre på gården.
Til boet hørte noget jordegods i Jylland, som det imidlertid var usikkert, om boet kunne få noget ud af. Foruden dette gods blev boet opgjort til 1.181 sletdaler sikker indtægt og 8.690 daler usikker, da de var placeret hos debitorer. Hans Jørgensen kan ved sin død ikke have været nogen helt ung mand. Han efterlod sig en hustru, der havde været gift to gange før og giftede sig igen, og en søn på to år.
Gården i Korsør var imponerende, både hvad rum og udstyr angik. Der var fem stuer, sengekammer, kontor, køkken, bryggers og en hel række kamre, f.eks. rullekammer, ammestue og rygekammer. Jørgensen har givet haft tjenestefolk inklusive amme, og ejendomskomplekset har også rummet stalde, lagerrum etc. Om han har haft krambod vides ikke.
Møblementet vidner også om velstand. Der var kistebænke, bænke, stive stole, borde, kister, skabe og senge. Sengene og det ene bord havde himmel. Møblerne var som hovedregel af egetræ, et par borde af asketræ, og et bord havde poleret stenplade. Nogle møbler havde indlagte sorte partier, formentlig ibenholt. Stolene og bænkene havde lædersæder. I en stue hang en stor seksarmet messinglysekrone og messinglysestager med plade. En kakkelovn havde messingknapper, en seng forgyldte knapper, og flere kister havde forsølvede beslag. Et skab indeholdt flere sølvgenstande.
På væggene hang billeder, nogle med religiøse motiver, samt kobberstik af de danske konger. Jørgensen havde, anbragt i kister, en ret pæn bogsamling af teologisk, religiøst, historisk, juridisk, medicinsk og farmaceutisk indhold. De sidstnævnte bøger stammede vel fra konens afdøde mænd, der var apotekere. Af bøgerne bemærkes især Arild Huitfeldts Danmarks Riges Krønike, Ole Worms Om Guldhornet og Jyske Lov.
