Kongerne var ofte på rejse og styrede riget på disse rejser. Landets politik blev derfor til på de kongelige slotte. Dette gjaldt også Korsør Slot. Kongens direkte tilstedeværelse på slottet havde næppe nogen afsmittende virkning på byens vækst. Slottet var først og fremmest en ventesal for kongen, når han skulle over Bæltet.
Korsørs status som overfartsby for kongen og hans følge betød betydelige byrder. Borgerne var forpligtet til at føre kongens folk over vandet og give kongens følge natlogi. Dette medførte bl.a., at byen måtte have langt flere hestestalde, end der krævedes til borgernes egne heste. Til gengæld var byen fritaget for at stille mandskab til hær og flåde og for at betale den årlige byskat. Ekstraskatterne slap man ikke for. Tilstedeværelsen af slottet har dog givet arbejde til byens håndværkere og handlende; men købmændene kunne også blive tvunget til at stille deres skibe til rådighed for transport i krigssituationer.
For at dække overfarten var det af betydning at have herredømmet over slottet, og det var da også flere gange inddraget i de mange politiske forviklinger i middelalderen. Da Danmark var uden konge efter 1326, sad holstenerne på slottet i mange år. Under Grevens Fejde 1534-36 blev slottet erobret to gange i 1535, først af den afsatte Christian II’s tilhængere og senere af den senere Christian III’s tilhængere. Slottet har også dannet ramme om flere politiske forhandlinger bl.a. dem, der førte til Erik af Pommerns afsættelse i 1439.
Under oprøret mod Christian II (1513-23) spillede Korsør en rolle som overfartssted. Da hertug Frederik (Frederik I) i maj 1523 gjorde landgang på Sjælland under beskyttelse af en lybsk flåde i Storebælt, skete det i Korsør. Der blev imidlertid ikke affyret et eneste skud.