Bronzealderens bosættelser var overvejende enkeltgårde, samlet i bygder. Fundene viser tydeligt, at det var et samfund med markante forskelle i fordelingen af rigdom og status. Enkelte bygder fremstod som rige centralbygder. Et sådant center lå ved Boeslunde i yngre bronzealder.
Der blev undersøgt flere bronzealdergrave ved Korsør i 1800-tallet, bl.a. en stor bronzealderhøj i Tårnholm Park, der blev udgravet i 1890’erne. Her blev der fundet to egekister, en mandsgrav med et bronzesværd og en kvindegrav, hvori der lå smykker og en dolk. 1849 blev der gjort et depotfund ved Svenstrup med smykker, især bælteplader, smykkeplader og armringe, og der findes også depotfund fra Stude og Erdrup med smykker og et hængekar. I 1990’erne blev der lokaliseret bronzealderbopladser sydøst for den nye banegård, ved Højagergård og ved renseanlægget.
Ved overgangen mellem bronzealder og jernalder (500 f. Kr.-750 e. Kr.) ændredes det tørre og varme klima til et fugtigt og køligt. Kvægholdet var stadig landbrugets vigtigste element. På markerne dyrkedes især byg. Det krævede en stor arbejdsindsats og gav kun ringe udbytte, så en forøgelse af fødeproduktionen kunne bedst ske ved at udvide kvægbesætningerne.