Børn

Børnene, der tidligere var indgået naturligt i de voksnes verden, blev nu betragtet som en særlig samfundsgruppe, som man måtte opstille regler for. Betydningen af skolegang som socialiserende foranstaltning var tidligt erkendt. Det var også en naturlig ting, at børnene arbejdede, både hjemme og for fremmede. Med fabriksindustriens opkomst blev børnene systematisk brugt som billig arbejdskraft i industrien. Udnyttelsen af dem søgtes begrænset med fabriksloven fra 1873 og følgende love. Fra 1925 måtte børn ikke arbejde, før de var fyldt 14 og udskrevet af skolen bortset fra i landbruget o.lign. og som bydrenge.
De familier, hvor begge forældre måtte arbejde, havde mulighed for at få mindre børn passet i et asyl, der var en privat drevet børneinstitution. I Korsør oprettedes Kronprinsesse Louises Asyl på Caspar Brands Plads i 1878 på initiativ af og med etableringsstøtte fra byrådet, men ellers drevet af en privat forening. Det tilbød gratis plads til 120 børn. 14 børn startede; men få måneder efter var ca. 100 børn tilmeldt. I 1925 brugte kun 12-16 børn asylet, og i 1926 vedtoges det at ophæve det.

I modsætning til asyler lagde børnehaver særligt vægt på det pædagogiske og frekventeredes i begyndelsen mest af børn fra bedrestillede hjem. De var private. Allerede i 1890 averterede pastor Wads søster og fru Steenberg med, at de åbnede en børnehave. Det kostede 3 kr. om måneden at have et barn i børnehaven. En arbejdsmand tjente i gennemsnit 2 kr. om dagen. Fru Steenbergs børnehave eksisterede i mange år. Fru E. Hansens privatskole blev i 1934/35 til børnehave. Frem til 1939 opstod endnu to private børnehaver. De tre børnehaver havde i alt 81 børn i 1940/41. Der var 122 børn i Korsørs tre private børnehaver i 1947/48, hvor overinspektionen for Børneforsorgen fandt forholdene meget dårlige. 1951 mente kommunen, at det var en kommunal opgave at drive børnehave og indrettede ejendommen Jens Baggesens Gade 5 til børnehave for 60 børn.Til børnene oprettedes særlige fritidstilbud. Overklassens børn i Korsør kunne allerede i 1800-tallet få danseundervisning, og dens drenge kunne i slutningen af århundredet samles i Korsør Drengeskytteforening. I 1907 begyndte Korsør Drenge Forbund, K.D.F., sin virksomhed med forskellige former for idræt og oplysende foredrag af kristelig og folkelig art. Det var uafhængigt af F.D.F., der først fik afdeling i Korsør i 1948. Forbundet skulle være for alle; men det kristelige islæt jog socialdemokraterne bort. De afviste også Det danske Spejderkorps, der kom til Korsør i 1913, fordi det var for bedre folks børn. 1922 stiftede de en afdeling af De Unges Idræt, D.U.I., i Korsør med hovedvægt på idræt, musik og foredrag. Gymnastikforeninger og andre sportsforeninger oprettede også børnehold; det gjaldt også i landområdet. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet havde Hulby Gymnastikforening hold for lidt større drenge.