Byen bestod 1744 mest af mindre og lave huse. Omkring 1770 omtalte Pontoppidans Danske Atlas byens krumme og uordentlige gader og dens huse, hvoraf de fleste var af slet bygning. Tilsvarende negative karakteristikker findes der mange af fra personer på gennemrejse.
Der var i 1791 210 ejendomme i byen, 1824 var der 212 og i 1840 207 gårde og huse. Byens stagnation kan også aflæses af antallet af gader og stræder. Der var 12 både omkring 1770 og i 1840. Taksationen til brandforsikring 1791 giver en mulighed for at belyse byens bosætningsmønster. Det havde ikke ændret sig siden 1600-tallet. Algade var den fornemste gade med mange købmandsgårde på 15-20 fag mod gaden med mange sidehuse og baghuse. Husene var solidt bygget med grundmur eller bindingsværk og tegltag. Her boede byens overklasse.
I Baggade var husene mindre, 2-6 fag til gaden, og der var kun få baghuse. Husene var grundmurede og havde tegltag. Det var de almindelige håndværkere, der boede her. Slottensgades huse varierede i størrelse. Nogle var på 8-10 fag, grundmurede og teglhængte og velforsynede med baghuse. Andre af husene var små 3-4 fags lerklinede bygninger. I denne gade boede der mest skippere, skibshåndværkere og almindelige håndværkere. Husene i Strandstræde og Møllebjerggade var små 3-5 fags huse, ofte lerklinede og stråtækte. Det var byens underklasse, der boede her.
