Nogle byer var forpligtet til at sende et vist antal væbnede mænd til landeværnet. I slutningen af 1400-tallet var Korsør fritaget; men i 1500-tallet ændredes situationen. Der var tale om borgervæbningen. Det var militære korps af købstædernes våbenføre mænd anført af borgmesteren eller en rådmand. Dens opgave var at opretholde den offentlige orden i byen samt at deltage i det lokale og nationale forsvar. Der udgik f.eks. i 1537 befaling om, at borgerne i købstæderne skulle holde sig udrustede med harnisk, bøsser og lange spyd, og der skulle jævnligt holdes mønstringer over det våbenføre mandskab. 1564 skulle ti fra dette korps sendes til flåden udrustede med harnisk, gode sværd, hager og lange spyd og anført af en borgmester eller rådmand. Det var tilsyneladende sidste gang, de deltog i det nationale forsvar.
Fra 1583 findes en fortegnelse over, hvorledes de 142 Korsørborgere, der udgjorde byens borgervæbning, skulle være udrustet. De skulle tilsammen have 17 harnisker, 10 lange spyd, 2 slagsværd, 38 lange bøsser, 19 korte bøsser, 80 fjederspyd, 11 knebelspyd, 1 hellebard og 142 korte sværd. Det var dyrt at skaffe udstyret, og Korsør blev fritaget for at skaffe harnisker; men til gengæld måtte alle have en lang bøsse og et kort sværd. De uformuende kunne nøjes med mindre.
På landet skete også udskrivning af tropper; men de blev sjældent anvendt i egentlige krigshandlinger bortset fra i Syvårskrigen 1563-70 og Kalmarkrigen 1611-13 som supplement til de hvervede tropper. Der skete en nyordning i 1614, hvorefter der oprettedes en permanent national hær med udskrivning blandt selvejerbønder og kronens fæstebønder, fra 1638 også adelens fæstebønder. 1679 afskaffedes den tvungne udskrivning af fodfolk til hæren.