Med introduktionen af landbruget blev landet og bosættelsen ændret. De tætte urskove blev gradvis ryddet, så der i ældre jernalder mange steder var skovløst, og bosættelserne spredte sig efterhånden ud over hele landet. Denne bebyggelsesspredning foregik ikke som en jævn, kontinuert proces, og befolkningstætheden kunne meget vel gå tilbage i store områder. Kystområderne synes dog at have været tæt befolket fra bondestenalderen (3900-1700 f. Kr.) og videre op gennem oldtiden, og det gælder også for Korsørområdet. Et tegn herpå er de mange storstensgrave, dvs. stendysser og jættestuer, og høje, der kendes herfra. I den nuværende Korsør Kommune har man kendskab til 113 høje eller storstensgrave, hvoraf 31 er bevaret.
Det tidlige agerbrug blev drevet som svedjebrug. Denne driftsform er betinget af, at der er store områder til rådighed. Til gengæld kræver den kun en begrænset arbejdsindsats, og det er ikke nødvendigt at bruge plov. Man må forestille sig, at bebyggelsen var organiseret i bygder, der var dannet af et antal mindre territorier. Disse territorier, der måske dækkede 4-6 km2, var afgrænset af vandløb og vådområder, og deres samlende element var storstensgravene. Inden for territoriet var der en række helårsbopladser, der var omkranset af små marker, og som udnyttede de omgivende enge og skove til græsning. Foruden helårspladserne havde territorierne også særlige fangstpladser, der fortrinsvis lå ved kysterne. Til bygden hørte et fælles kultanlæg.
Landbruget gav baggrund for en befolkningsforøgelse, og den pressede atter nye driftsformer frem. Fra midten af det 3. årtusind f. Kr. og langt ind i bronzealderen (1700-500 f. Kr.) skete en ekspansion, hvor der blev foretaget omfattende rydninger, og hvor græsningsarealerne blev forøget. Svedjebruget måtte opgives, mens den primitive plov, arden, vandt frem. I det 4. og 3. årtusind f. Kr. bliver sporene efter plovbrug stadig hyppigere. Ved Korsør er der således fundet ardfurer under jættestuen på Brandsbjerg, der er fra slutningen af det 4. årtusind f. Kr. Samtidig med omlægningen af agerbruget blev husdyrholdet stadig udvidet. I bronzealderen lå hovedvægten på husdyrbruget med kvægavl som det vigtigste. Blandt kornsorterne dominerede byggen.
