Fra slutningen af 1950’erne til begyndelsen af 1970’erne skete en markant udvikling i boligstandarden som følge af velstandsrevolutionen, der også betød, at folk fik råd til at købe varige forbrugsgoder og bil. Boligerne fik centralvarme, badeværelse og børneværelser. Flere familier flyttede i eget hus. Typehusene i byernes udkanter og forstæder skød frem, og lejlighederne i de nye almennyttige boligkomplekser blev større.
Landsbyerne ændrede i nogen grad karakter fra at være mere eller mindre sluttede samfund med egne forretninger, håndværkere etc. til at være bosætningssteder både for udflyttede byboere og for de oprindelige beboere. Mange arbejdede i byerne, og afvandringen fra landbruget forstærkede denne udvikling. Svenstrup er et eksempel på et sådant område. Fra 1960 til 1966 steg landsbyens indbyggertal fra 273 til 607, og andelen i hele Tårnborg sogn, der var beskæftiget med landbrug, faldt fra 42 % i 1960 til 26 % i 1965. Udstykningen af parcelhusgrunde i sognet på tidligere landbrugsarealer begyndte i 1962 og er fortsat helt til i dag. Vemmelev har gennemløbet samme udvikling, men har beholdt mere centerkarakter.
Det almennyttige byggeri fortsatte i byen og dens nærhed med 668 nye lejligheder i 1960’erne i Motalavejkvarteret. De almennyttige boliger, der opførtes i 1970’erne og 1980’erne var for en stor dels vedkommende rækkehuse. Udbygningen skete især i store kvarterer ud mod skoven; men der opførtes også mindre afdelinger i centrene som led i byfornyelse, Vognmandsparken og Wedelsminde. Det sidste store almennyttige byggeri var Geddesøparken, hvis første etape var færdig i 1989. Korsørs relativt mange almennyttige boliger, omkring 2000 30 % af boligmassen, blev et problem, da de tilskyndede til, at mange omkostningstunge borgere kom til kommunen. Kommunen har derfor fra 1991 sat en stopper for bygning af denne boligtype, og det er kommunens politik at nedbringe boligernes antal ved at ændre nogle til ældre-, ungdoms- eller specialboliger for handicappede, sælge dem til ejer- eller andelsboliger eller omdanne dem til institutions- og erhvervsformål.
De nye ejerboligkvarterer i Korsør lagde sig uden om den eksisterende bebyggelse, på Halsskov i Stadionkvarteret og i området mellem Revvej, Birkemosevej og Storebælt og i den sydlige bydel i området mellem Skovvej og Storebælt.
Tallene for boligbyggeri i Korsør afspejler tydeligt udviklingen både kvantitativt og hvad angår boligform. I perioden 1970-79 blev der opført 996 boliger i parcelhuse, 277 i rækkehuse og 649 i etageboliger, i 1980-89 364 i parcelhuse, 458 i rækkehuse og 124 i etageboliger og i 1990-99 henholdsvis 62, 107 og 82. Antallet af helårsboliger i kommunen steg fra knap 7.900 i 1976 til godt 9.800 i 2005. Etageboligernes andel faldt fra godt 50 % i 1979 til godt 40 % i 1999. Husstandsstørrelsen er faldet fra 3,0 i 1965 til 2,1 i 1997. Dette skyldes, dels at befolkningen bliver ældre, så relativt færre har børn boende, dels at fødselstallet er faldet, og dels at mange bor alene.
Kommunens boligpolitik har resulteret i store udstykninger inden for de sidste år af arealer til byggeri af parcelhuse og rækkehuse nord for byen, ud mod skoven, i Tårnborg sogn og i Vemmelev. Og der er solgt grunde midt i byen til mondænt etagebyggeri med ejer- og andelsboliger. Da huspriserne er relativt lave i Korsør, har der været en ret god efterspørgsel, og Korsør har fået del i den almindelige prisstigning på huse. Fra midt i 2005 til midt i 2006 steg prisen på et parcelhus i Korsør med 19 % mod 24 % på landsplan.
Mange korsoranere har sommerhuse, og også mange udenbys har købt fritidshuse i Korsørområdet. Der blev i 1960’erne udstykket en stor mængde sommerhusgrunde ved Stibjerg, Knivkær og Frølunde Fed. I 1979 var der 572 huse ved Frølunde Fed, 132 ved Knivkær og 41 ved Stibjerg. I 1990 havde kommunen i alt 1.011 sommerhuse. Ti år senere var tallet faldet til 867, bl.a. fordi nogle sommerhusgrunde er blevet til parcelhusgrunde.