Den afgørende årsag til afmatningen i jernbanetrafikken var bilernes indtog. Fra 1. verdenskrig blev de serieproduceret. Den danske bilpark af vare- og lastbiler steg fra 1920 til 1939 11 gange og af personbiler næsten 10 gange. I Korsør var der i 1919 48 biler, i 1927 203. Til varekørsel var biler et smidigt transportmiddel. Korsør Margarinefabrik kørte allerede i 1912 sine varer direkte til kunderne, i 1915 på fem lastbiler. Midt i 1950’erne var der i Korsør 164 vare- og lastvogne, næsten lige så mange som personbiler. Bilen var stadig først og fremmest et erhvervskøretøj.
Allerede i 1904 var der tanker om en rutebilforbindelse Korsør-Boeslunde-Dalmose. Bilruternes antal voksede eksplosivt efter 1. verdenskrig. Omkring 1920 kørte der daglig rutebil til Skælskør-Næstved. Midt i 1930’erne var der fem omnibusruter fra Korsør, midt i 1950’erne seks. Korsør bybus startede i 1925. Den kørte ni daglige ture, hvor yderste punkt i den sydlige bydel var Bomhuset og på Halsskov Kählers ejendomme på Halsskovvej. I 1949/50 kørtes 11 1/2 tur pr. dag. Yderpunkterne var de samme; men på festaftener kørtes en tur til skoven.
I 1915 var der to telefonnumre og i 1922 seks, som man kunne bestille bil på, Korsørs daværende taxaer. På et tidspunkt i 1920’erne var der 20-25 vogne. I 1939 stiftede Korsørs hyrevognmænd Korsør Taxa for at få en standardisering. Der var midt i 1950’erne 18 hyrevogne i Korsør. På samme tid var der indregistreret 183 personbiler, 96 motorcykler og 57 cykler med hjælpemotor.
