Biler over Storebælt

Overførsel finder kun sted med planfærgerne i det omfang, i hvilket disse er i stand til at befordre automobilerne, og kun efter direkte anmeldelse til den pågældende overfartsstation. Eksprestogsfærgerne på Storebælts og Lillebæltsoverfarterne kan i almindelighed ikke modtage automobiler til overførsel, hvorfor anmodning om overførsel med disse færger kun rent undtagelsesvis kan efterkommes.

Ikke langt ind i 1900-tallet dukkede de første biler op, og bilismens vækst skabte problemer for Statsbanerne, ikke alene som konkurrent til togtrafikken, men også fordi bilejerne skulle fra landsdel til landsdel. På de ældste jernbanefærger, hvis jernbanespor lå over dækkets niveau, måtte biler, der skulle overføres, anbringes på godsvogne. På de nyere færger var sporene forsænket ned i vogndækket. Selv om biloverførsel var en indtægtskilde, forsøgte Statsbanerne at begrænse den mest muligt med jernbanefærgerne, hvilket fremgår af citatet ovenfor fra regler fra 1921.
I 1920’erne blev biler mere udbredt, og tallet for overførsler på Storebælt steg fra ca. 20.000 i 1923 til ca. 57.000 i 1929/30. Bilisterne begyndte at klage over for høje takster, for få afgange og prioritering af godsvogne på bilernes bekostning. Skønt taksterne blev nedsat, mundede utilfredsheden ud i, at FDM i 1929 oprettede Motorejernes Færgefart A/S, der tegnede kontrakt med Ålborg Værft om bygning af en bilfærge til sejlads mellem Korsør og Nyborg. Som modtræk fik Statsbanerne myndighedernes tilladelse til at bygge en bilfærge. Striden endte imidlertid med, at Statsbanerne overtog den færge, det private selskab havde kontraheret, dog i en omtegnet forbedret udgave, samt forpligtede sig til at ombygge hjulfærgen ”Store-Bælt” til bilfærge.
1930 begyndte den nye færge, ”Heimdal”, sejladsen fra et nybygget leje i Krogen. Der var anlagt parkeringsplads til bilerne nord for Hotel Storebælt. Færgen kunne medtage ca. 55 personbiler. 1931/32 blev der overført godt 84.000 motorkøretøjer. Kapaciteten viste sig hurtigt at være utilstrækkelig, og der kom konkurrerende privatejede færger på Kattegat. Statsbanerne indsatte derfor i 1936 endnu en færge, ”Freia”, der kunne medtage 55 biler.
Efter krigen kunne ”Heimdal” og ”Freia” slet ikke klare overførslen af de mange person- og lastbiler, der nu var en central del af den danske trafik. Det blev ofte nødvendigt at overføre biler med jernbanefærgerne til stor irritation for alle berørte parter. I 1952 indsatte Statsbanerne en ny bilfærge, ”Broen”, med plads til ca. 70 personbiler, og der var planer om at anlægge et nyt bilfærgeleje med opmarchplads ved Strandvej.
Det blev ved planerne, og imens voksede bilismen med eksplosionsagtig fart. I 1954/55 blev der overført godt 484.500 biler. Pladsbestilling var ikke mulig, og især ved højtiderne var ventetiden for at komme over Bæltet ofte flere timer i en lang kø, der kunne nå helt til Vemmelev. Omkring halvdelen af bilerne måtte overføres med jernbanefærgerne, og det gav problemer for afvikling af togtrafikken. Et privat selskab, Skandinavisk Linietrafik, forsøgte i 1954 at slå mønt af udviklingen ved indsættelse af skibet ”Betula”, der kunne medføre ca. 60 biler; men ruten, der udgik fra Benzinhavnen, holdt kun godt et halvt år.
1954 vedtog folketinget en anlægslov, der for Korsør betød, at bilfærgerne skulle flyttes til en nyanlagt færgehavn ved Granskoven, Halsskovhavnen, med opmarchplads, terminaler og mange andre faciliteter, at bilfærgerne skulle sejle til Knudshoved, hvorved overfartstiden blev ca. en tredjedel kortere, og at der skulle anlægges en firesporet motorvej nord om Noret. Endelig skulle der bygges en ny færge med to vogndæk og en kapacitet på ca. 200 personbiler. Denne færge, ”Halsskov”, blev indsat i 1956 og sejlede i et årstid biler fra jernbanefærgelejerne, indtil Halsskov-Knudshoved overfarten begyndte 28.5.1957.
Havnen i Halsskov havde et leje til de små færger, ”Freia” og ”Broen”, og et leje til dobbeltdækkerfærgen ”Halsskov”. Fra dette kunne færgens to dæk fyldes eller tømmes samtidig. Mens der i sommeren 1956 kunne overføres 2.100 biler i døgnet mellem Korsør og Nyborg, kunne der i 1957 overføres 5.200 mellem Halsskov og Knudshoved. Det blev nu også muligt at reservere plads. ”Heimdal” skulle fortsat sejle biler fra lejet i Krogen, et arrangement der vist først og fremmest skulle forhindre, at en privat, konkurrerende rute overtog lejet.

TEMAER

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen