Befolkningsudvikling

Korsørs indbyggertal voksede stærkt fra midten af 1800-tallet, hvor det lå på 1.819. Fra 1850 til 1880 blev det mere end fordoblet, hvilket var en stærkere stigning end i andre byer af samme størrelse. Frem til 1901 blev befolkningen forøget med 50 %, og det samme skete i perioden 1901-21, hvor det nåede op på 8.939. I denne periode var Korsørs folketal steget stærkere end i tilsvarende byer; men efter 1922, hvor indbyggertallet steg med 900 ved indlemmelsen af en del af Tårnborg, stagnerede folketallet. Mellem 1940 og 1960 voksede det atter med knap 50 %, og det nåede op på 14.276 i 1960.
Vemmelev-Hemmeshøjs fol---ke---tal stag--nerede, det steg i 1940’erne og faldt derefter. Derimod oplevede Tårnborg en befolkningsstigning; men det skyldtes alene forstaden Hals-skov Huse. I det rene landområde i Tårn-borg sogn stagnerede folketallet frem til 1950, hvorefter det steg stærkt på grund af tilflytning fra Korsør.

Befolkningsudviklingen kan tilskri-ves dels tilgangen af personale til færgefarten og jernbanen, dels en række mere dybtliggende forhold. Der skete generelt en afvandring fra land til by. Sideløbende hermed bevægede Danmark sig fra at være et land med høj døds- og fødselsrate til at være et land med lav dødelighed og lav fertilitet. Middellevetiden steg gennem hele perioden, børnedødeligheden faldt kraftigt fra 1890’erne, og allerede fra 1830’erne oversteg det årlige antal fødte i Korsør langt antallet af døde. Samtidig faldt antallet af fødte pr. kvinde, og denne nedgang tog fart i Sorø amts købstæder i 1890’erne. Mens der ved midten af 1800-tallet årligt blev født 37 pr. 1.000 indbyggere i Korsør, var tallet faldet til 19 i 1950’erne. Aldersfordelingen ændrede sig som resultat af befolkningsudviklingen, så børn og unge udgjorde en mindre andel og ældre en større.