Hvor mange indbyggere, Korsør og de omliggende sogne havde, kan kun angives sporadisk. Frem til midten af 1600-tallet voksede bybefolkningen meget stærkt på grund af tilvandring fra landet, hvor der var fødselsoverskud. Dødeligheden i byerne var så høj, at den opvejede fødslerne. I 1650’erne gjorde først en pestepidemi og dernæst de to Svenskekrige et indhug i befolkningen. Man regner med, at ca. 24 % af Danmarks befolkning boede i byer i 1670’erne. Der var relativt mange byer i landet; men de fleste var små.
I 1672 havde Korsør 826 indbyggere. Dette tal placerer den i den store gruppe af små danske byer. Næsten to tredjedele af Danmarks byer havde under 1.000 indbyggere. De små byer havde et mindre differentieret erhvervsliv end de større; men de var centre for et opland. Købmændene opkøbte bøndernes overskudsproduktion og leverede de varer, bønderne var nødt til at skaffe sig uden for landsbyen. Korsør var et regionscenter for at bruge en moderne terminologi. For landsognene findes kun anslåede tal for Tårnborg, nemlig 500 indbyggere i midten af 1600-tallet.
Kildematerialet tillader kun at give meget spredte oplysninger om befolkningsforholdene. Relateres folketallet i Korsør i 1672 til antallet af ejendomme i 1682, fås en gennemsnitlig husstandsstørrelse på knap 5. Dette svarer godt til den gennemsnitlige husstandsstørrelse på ca. 5, der findes anslået for byer i hele Danmark.
En systematisk undersøgelse af kirkebøgerne for Tårnborg giver et indblik i vielsesmønster i forhold til første barns fødsel. I perioden 1633-59 var der 9,6 % illegitime fødsler, 1660-99 8,2 %. 50 % af de legitime førstefødte var i perioden 1633-99 født inden for de første ni måneder efter vielsen. Forud for vielsen gik en trolovelsesperiode, der endnu traditionelt blev betragtet som et ægteskab, selv om loven forbød samleje før vielsen. Langt de fleste var kun trolovet mellem nul og to måneder. Spiren til en del af de førstefødte var således lagt i trolovelsestiden, men også en del før denne.