Befolkningens politiske holdning

Befolkningens politiske temperatur måles bedre ved folketingsvalg end ved byrådsvalg, hvor stemmeafgivningen mere er personbestemt. Generelt gælder det efterhånden for alle valg, at stemmeafgivning dikteres af personlige anti- eller sympatier, kandidaternes medie-tække o.lign. Folketingsvalg formår at få flere vælgere til stemmeurnerne end kommunalvalg. Stemmeprocenten ved folketingsvalg har typisk ligget mellem 80 og 90 i Korsør kommune. I 1960’erne var den for Korsør by højere end landsstemmeprocenten; men i de senere år har den været lavere i Korsør kommune end på landsplan. Ved byrådsvalg har stemmeprocenten for kommunen som helhed ligget mellem 60 og 75. Ved de senere valg har den imidlertid været over 80.
Stemmeprocenten for Korsør Nord har de senere år været markant lavere end på de andre afstemningssteder. Halsskov har gennem hele perioden markeret sig som det rødeste område i kommunen. Ved flere folketingsvalg er mere end halvdelen af de afgivne stemmer her tilfaldet Socialdemokratiet, i 1964 hele 68,3 %. Ved dette valg opnåede arbejderpartierne at få mere end 75 % af stemmerne på Halsskov. Tilsvarende står Venstre ret stærkt i Hemmeshøj. De konservative har altid haft en del tilhængere i den sydlige bydel.
Landstendenserne afspejler sig i stemmeafgivningen ved folketingsvalgene i kommunen. Ved 1973-valget, da Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet stormede ind i folketinget, fik Fremskridtspartiet 20 % af stemmerne i Vemmelev og i Tårnborg næsten lige så mange. Centrumdemokraterne fik mere end 10 % af stemmerne i de to sogne. Tendensen fortsatte ved de følgende valg, om end afdæmpet. Vælgerne i Hemmeshøj gav nu også Fremskridtspartiet mange stemmer, og da Dansk Folkeparti tog over, havde partiet mange tilhængere i Vemmelev-Hemmeshøj, ved valget i 2005 mere end hver femte afgivne stemme her. Det samme var tilfældet på Halsskov, hvor mange hidtil trofaste socialdemokrater havde skiftet parti – nok ikke uden sammenhæng med tidens indvandrerfjendske holdning.
Den forskellige stemmeafgivning på kommunens valgsteder viste sig også ved folkeafstemningerne vedrørende EF/EU, lige fra afstemningen om tiltrædelse i 1972 til afstemningen om en fælles valuta i 2000. Beboerne på Halsskov er markante EU-modstandere. Over halvdelen stemte dog for tiltrædelsen af EF. I Vemmelev-Hemmeshøj har der altid været flere tilhængere end modstandere bortset fra afstemningen om den fælles valuta, der i hele kommunen gav nej-flertal. Med hensyn til EU har Korsør Syd og Tårnborg indtaget et mellemstandpunkt, der dog har været noget mere negativt end landstallene.

 

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen