Bosætningsstrategien har til hensigt både at få bedre skatteydere til Korsør og at få øget befolkningstallet. Dette passerede de 20.000 i 1971. Derefter steg det til 20.850 i 1981. Frem til 1999 var tendensen faldende, og tallet nåede ned under 20.000 i 1996. Fra 1999 har det atter været stigende og er i begyndelsen af 2006 nået 20.873. For perioden 1960-2005 er befolkningstallet vokset med 76 % i Tårnborg og 52 % i Vemmelev-Hemmeshøj, men kun med 4 % i Korsør, ja på Halsskov er det ligefrem faldet efter kommunesammenlægningen.
Det stigende befolkningstal frem til 1981 skyldtes både et fødselsoverskud og en større tilflytning end fraflytning. Derefter vendte billedet, nogle år var der både negativt fødselsoverskud og negativ nettotilflytning, andre år var fraflytningen så stor, at et fødselsoverskud ikke kunne opveje den. I de senere år har der været fødselsunderskud, men nogle år en ret stor nettotilflytning, f.eks. 278 i 1999.
Korsør havde oplevet, at der godt nok kom flere statslige arbejdspladser hertil omkring 1990; men at de ansatte ikke bosatte sig i kommunen. Op gennem 1980’erne var Korsør en kommune med større ud- end indpendling. Det gjaldt især efter Scanglas’ lukning i 1982. I 1985 var nettoudpendlingen på over 800. Fra 1992 vendte billedet totalt, og midt i 1990’erne var der en nettoindpendling på mere end 2.400 personer. Da byggeriet af den faste forbindelse og færgefarten ophørte, faldt indpendlingen ganske betydeligt, og samtidig steg antallet af udpendlere. Korsør blev efter 1998 atter en udpendlerkommune. Nettoudpendlingen har i årene 2001-2005 ligget mellem knap 1.700 og godt 2.050.
