Nogenlunde sikre befolkningstal findes først fra slutningen af 1700-tallet. Ved folketællingen 1787 var der 1.269 personer i Korsør, 665 i Tårnborg og 866 i Vemmelev-Hemmeshøj. Folketallet i Tårnborg kan med nogen sikkerhed beregnes til godt 500 i 1700. For Korsør synes et folketal uden indkvarterede soldater på ca. 1.100 i 1753 at være realistisk. Befolkningstallet blev fordoblet i de tre landsogne fra 1787 til 1850 og nåede op på 1.328 i Tårnborg og 1.775 i Vemmelev-Hemmeshøj. Det var set på landsplan en meget stærk stigning. I Korsør faldt folketallet frem til 1801, herefter steg det til 1.819 i 1850. Korsør havde en langt lavere befolkningstilvækst end landets øvrige provinsbyer, hvis folketal blev fordoblet 1787-1850.
Byens befolkning var ung. I 1801 var kun 34 % af befolkningen over 40 år, og dette tal var sunket til 24 % i 1845. Det var en forudsætning for væksten i byernes folketal, at der skete en nettotilvandring fra landet, idet byernes usunde leveforhold let kunne give en overdødelighed. Det kan illustreres for perioden 1740-43, hvor Tårnborg havde et fødselsoverskud på 18, mens Korsør havde et underskud på 28. I 1850 var kun godt en tredjedel af Korsørs befolkning over 24 år født i byen. Godt en tredjedel kom enten fra Østfyn eller Sorø amt, idet fynboerne især var fra Nyborg, mens sjællænderne kom fra landområder. Den sidste del af befolkningen kom mange steder fra; men der var en del københavnere. Som en helt fremmed fugl optrådte i 1795 Benjamin Isack, privilegeret handelsjøde fra Altona.
