Blandt byens borgere var der en håndfuld, der kaldte sig avlsbrugere. Der var desuden mange, der havde avlsbrug ved siden af deres anden næring. Bymarken var takseret til 138 tdr. hartkorn, nogenlunde som landsbyen Vemmelev med dens 20 gårde. Jorden blev først udskiftet i 1850’erne, og indtil da blev den dyrket i fællesskab. Arbejdet blev reguleret af Korsørs bylov fra 1697, hvoraf der kom en ny udgave i 1796, og der var ansat en vangevogter til at have opsyn med markerne. De enkelte ejere havde deres jord spredt på bymarkens åse. Præstegården havde efter jordebogen fra 1753/54 35 agre fordelt på 17 åse, og Marcus Lauritzens 100 tdr. land var delt ud på 26 åse. Hovedafgrøden i 1771 var korn, hovedsagelig byg og havre. Der blev også dyrket ærter, og vangevogteren skulle sikre, at ”ingen afplukker ærter i marken”. Omkring 1838 dyrkedes først og fremmest byg, men også de andre kornsorter samt ærter og kartofler. Der blev sået kløver, og af moderne redskaber benyttedes svingplov.